tirsdag den 2. september 2014

En fødselsberetning

Jeg har i lang tid haft det her indlæg liggende, jeg har bare ikke udgivet det før nu. Det er fortællingen om dengang vi fik Sylvester, og den kæmpe store omvæltning det var, at gå fra 2 til 3. Men det er allermest en beretning fra en fødsel der på ingen måde gik som jeg havde håbet og regnet med. Jeg har valgt at fortælle min historie fordi jeg aldrig selv havde læst en lignende hverken inden eller efter vi fik ham, og det havde nok været rart at læse om andre havde prøvet noget lignende, ihvertfald efter fødslen.
Jeg har virkelig været i tvivl om jeg skulle dele det, så jeg håber meget at I vil tage godt i mod det.






Allerede da jeg var til 20 ugers scanning, fik jeg beskeden om at jeg skulle forberede mig på et planlagt kejsersnit. Min morderkage lå nede under barnet, og spærrede for udgangen. Noget der heldigvis sker sjældent, men dog helt tilfældigt, så altså ikke noget man selv er herre over. Jeg havde rigtig svært ved at acceptere at jeg ikke skulle føde naturligt, og bad om at få en senere scanning, for at se om moderkagen havde flyttet sig, det havde den ikke. Vi fik en samtale med en læge, der fortalte at sådan en situation kan være yderst livsfarlig for mor og barn, så under ingen omstændigheder kunne jeg gennemføre en naturlig fødsel. Nå, men så fik vi en dato til planlagt kejsersnit, den 13. september på Hvidovre hospital. Vi ventede og så frem til dagen, og vi følte os egentlig ret godt forberedte på situationen, og vidste også godt at visse komplikationer kunne opstå.
Weekenden op til var så fyldt med spænding og forventning, det var så mærkeligt at gå i ro og mag og pakke tasken til sygehuset, og prøve at forberede os mentalt på den største forandring hidtil i vores liv.
Kl. 7.30 (cirka) mandag morgen kom Sylvester til verden, og i samme sekund han  kom ud, kunne de på operationsstuen høre på hans skrig, at hans vejrtrækning ikke var som den skulle være. Han blev derfor med det samme lagt over på et bord og fik massage og ilt. Jeg når ikke at se ham, men Kim er ved siden af ham hele tiden. Under hele operationen, som varede ganske kort tid, har jeg haft en følelse af at være uden for min egen krop. Jeg var helt stum, og hyperventilerede nærmest af nervøsitet. Jeg kan ikke så godt huske de efterfølgende minutter, men på et tidspunkt bliver vi kørt til opvågning, hvor en børnelæge kommer og fortsætter med ilt til Sylvester. Det er forholdsvist normalt med ilt til børn af planlagt KS umiddelbart efter fødsel, men efter noget tid beslutter børnelægen at indlægge Sylvester på neonatal afd.
Lige inden han bliver kørt væk, får jeg for første gang lov til at holde ham i nogle få sekunder. Kim følger med Sylvester, jeg kommer på barselsgangen, og ligger på en stue med 4 fire familier. Jeg er så trist, og kan slet ikke forstå hvad der er sket. Jeg aner ikke hvor længe jeg ligger der, og jeg ved intet om hvad der sker på neo.
På et tidspunkt kommer der en sygeplejerske og får mig kørt ned til Sylvester, men nærmest i det samme jeg kommer derned, får jeg så vanvittige smerter. Bedøvelsen virker helt sikkert ikke mere, og jeg har ikke fået nok smertestillende. Jeg er nødt til at blive kørt tilbage til barselsgangen for at få smertestillende. Først sidst på dagen kan jeg komme ned til Sylvester og holde ham hos mig. Han er fyldt med slanger, sonde og jeg kan næsten ikke se hans lille ansigt.
Vores familie er kørt fra Jylland om morgenen, og har siddet og ventet. Det er nu blevet aften, og de får lov til at komme ind en efter en, og se på ham, ikke røre, i 5 minutter hver.
Herefter går dagene, og de går helt ufatteligt langsomt. Kim og jeg skal være på barselsgangen, og har heldigvis fået en enestue. Vi er hos Sylvester fra tidlig morgen til sen aften, og jeg malker ud hver 3. time, i et dertil indrettet rum, med TV og malkemaskiner. Jeg spekulerer ikke så meget over noget, jeg gør bare. Vi skiftes til at sidde med Sylvester, men fordi han skal have totalt ro, skal vi sidde i mindst 2-3 timer ad gangen med ham. Han må ikke flyttes for meget rundt. Når vi skal have ham op, skal vi have hjælp af en sygeplejerske, hun skal hjælpe med at flytte slangerne. Det er vanvittigt frustrerende at vi ikke selv kan gøre det, for når de har for travlt til at hjælpe os, spilder vi tid hvor vi kunne sidde med ham. Det føles så forkert, og jeg har flere gange lyst til at råbe efter nogen.
Da vi har opbrugt vores 4 dage på barselsgangen bliver vi foreslået at tage hjem om natten, der er ikke rigtig plads til os!! Det kommer som et giga chok for mig. Jeg kan umuligt tage hjem uden mit barn, og jeg kan slet ikke forstå hvordan de kan foreslå det. Jeg får dem overtalt til at vi kan komme på patienthotel, hvor vi dog skal betale for Kim.
De første døgn får Sylvester det dårligere og dårligere. Dagene er fyldt med usikkerhed og frygt, for helt ærligt, så er vi ikke helt klar over hvor slemt det er med Sylvester, og ingen fortæller os det rigtigt. Når der er stuegang, så er det nogle lidt uklare meldinger der kommer.
Han har infektion, muligvis noget med hjertet, og det med vejrtrækningen er heller ikke så godt. Jeg kan huske en aften, at der der er en sygeplejerske der viser mig hvor meget de har skruet op for ilt  og hans cpap (hjælp til at trække vejret normalt), og hun siger, at nu er de ved at være der hvor de ikke kan skrue mere op, så nu skal han til at få det bedre. Men heldigvis på 5. dagen vender det, han får det bedre, åbner øjnene, og vi kan så småt selv begynde at tage ham op.
Vi kan ikke blive på patienthotellet, men efter længere tids overtalelse, får vi lov til at være på en delestue på neo. En stue med 4 familier, med gardiner imellem. Det er uden tvivl de hårdeste døgn. Vi er blevet flyttet rundt så mange gange, og en aften kommer en sygeplejerske ind og beder os om at rykke vores senge helt sammen, der skal lige trækkes et gardin mere for, så der kan være en familie mere. Vores ting ligger under sengen, og vi er omringet af gardiner. Det var virkelig et nulpunkt for mig, jeg brød helt sammen og kunne slet ikke overskue at være der mere, men på en eller anden måde så klarer vi et par dage mere for vi kan mærke at Sylvester får det bedre, og det lykkes mig også at amme lidt, ind imellem at jeg malker ud til hans sonde. Efter en uges tid får han selv hevet sonden ud af næsen, og for mig er det et tegn på at nu skal vi bare hjem! Jeg kan heldigvis selv amme, og han får nok at spise, så dagen efter får vi endelig lov til at tage hjem, mod at vi kommer igen til kontrol dagen efter.
Det er helt ubeskriveligt så dejligt det var at køre hjem med ham, og det var nok først der det rigtig gik op for mig at han virkelig var vores dreng.

Som mange andre kommende mødre, havde jeg mange gange forestillet hvordan det ville være at få mit lille barn op i armene efter fødslen. I stedet for mig, så blev det Kim, der sad med ham, hud mod hud, på neonatal mens jeg lå på opvågning og barselsgang. Der er ingen tvivl om at det har givet dem et helt særligt tæt bånd, som virkelig gør mig lykkelig at se og opleve. Men det har også været en stor sorg for mig, ikke at have den oplevelse selv.

Jeg er meget taknemlig for at man i dag bliver scannet, og at det er muligt at få et planlagt kejsersnit, og jeg er taknemlig for at jeg har et sundt og raskt barn. Jeg har skrevet min oplevelse ned for at fortælle om hvordan en fødsels også kan være, og så fordi jeg synes det er ærgerligt at der ikke er flere ressourcer til at håndtere sådanne situationer på sygehusene. Jeg har længe tænkt på at skrive det her indlæg, og været rigtig meget i tvivl. Der kan være mange hårde kommentarer i vente, og jeg fik simpelthen så ondt i maven, da jeg læste nogle af dem til den artikel  her.

Jeg skal til oktober have mit andet barn, og det er mildest talt en rutsjebanetur, sådan rent følelsesmæssigt, at skulle se frem til endnu en fødsel. Min største skræk er endnu et kejsersnit, men som udgangspunkt skal jeg forhåbentlig føde helt naturligt, og chancerne er heldigvis næsten lige så store som for alle andre, for at det kommer til at gå sådan. Og denne gang er det desuden på Skejby, hvor jeg er blevet lovet af min jordemoder, at få en bedre oplevelse denne her gang:-) Det håber jeg!

p.s. Julia Lahme har skrevet lidt om emnet her også




lørdag den 30. august 2014

Blogtanker

Her er lidt Instagram billeder fra det sidste stykke tid. Jeg har to måneder til termin og er allerede vildt utålmodig.

Min blog har været meget stille det sidste lange stykke tid. I mit liv har der været et stort vivar af begivenheder, beslutninger og mange tanker. Jeg har haft svært ved at forene de to, altså det virkelige liv og bloglivet. Hvor meget eller hvor lidt skal jeg dele? Det har før været i mine tanker, jeg har dog ikke fundet det endelig svar. Men nu er jeg nået til at punkt, hvor jeg føler at der er nødt til at være lidt mere på spil hvis jeg skal fortsætte med at blogge.
Jeg blev vildt inspireret af Jeannettes indlæg, hun har sat ord på mange af mine tanker. Jeg tror jeg er nødt til udfordre mig selv lidt mere, end til "bare" at vise billeder af en ny taske, eller en ny sofapude. Der skal stadig være plads til kreaprojekter, shopping og familieliv, men min ambition er også at komme med lidt flere tanker fra mit liv.
Jeg har lige læst "Charlie Hotel Oscar Kilo" af Maise Njor og Camilla Stockman igen, og jeg bed virkelig fast i en ting som Maise Njor skriver, da hun reflekterer over det at dele ud af sit private liv. Hun når til den konklusion at man jo ikke mister noget af sig selv, ved at dele ud til andre. Og det synes jeg er så fint formuleret.
Jeg giver det her bloggeri en chance til, og så håber jeg I stadig er derude til at læse med?
Jeg er i gang med et indlæg om hvordan det var da vi fik Sylvester, det har fyldt meget i mine tanker det sidste halve års tid, da vi jo snart skal have en lillebror. Det håber jeg I vil tage godt i mod.

søndag den 20. juli 2014

Hverdagstaske




Jeg har virkelig holdt mig i skindet under det her udsalg, både fordi jeg ikke kan passe noget, og så fordi jeg læææænge har ledt efter den helt rigtige hverdagstaske, og sådan håbet at finde en! Det gjorde jeg så, efter lang tids søgen over hele www.
Jeg er ikke sådan udpræget vild efter bestemte mærker, for mærkets skyld, men jeg kan heller ikke sige mig fri for at blive påvirket af alle de mode indput man får, her, der og alle vegne. Ej heller kan jeg undgå at få "for meget" af noget, og sådan set få nok inden jeg overhovedet har det inden for hjemmets 4 vægge. Sådan har jeg haft det lidt med Marc by Marc Jacobs, jeg synes havet har været lidt svømmet over af det! Ikke desto mindre, er det mærket på tasken, for nogle gange er det helt rigtige produkt der bare (til den rigtige pris), og så er mærket ikke så vigtigt, hvad end det er til den positive eller negative side.

Jeg har købt tasken her, der er stadig meget godt udsalg, men denne her taske er vist helt væk!

mandag den 14. juli 2014

Sommerlæsning



Sommerferien er for mig, tid til at få læst bøger. Jeg har altid elsket at læse bøger, men får det virkelig sjældent prioriteret i løbet af året, desværre, for det er ret skønt at blive opslugt af en god bog!
I løbet af foråret fik jeg foræret nogle bøger, blandt andet herfra, bøger jeg nok ikke selv ville have købt, men som jeg glæder mig til at komme i gang med. Peter Høeg's nyeste er jeg allerede i gang med, historien er god, men jeg er altså ikke helt overbevist af hans skrivestil (endnu)! Jeg læser altid bøger færdige, også selvom de ikke fanger mig, jeg er for nysgerrig til at ikke at vide hvad de ender med;-)
Den nederste i stakken, "to brødre", har jeg lånt af min mor. Den læste jeg mens vi var på Malta, og den var helt fantastisk, den kan jeg virkelig anbefale. Jeg elsker familiefortællinger, blandet med historiske fortællinger, og denne her har så absolut begge dele.

Får I også læst bøger i ferien? Og kan I anbefale nogle? Jeg er også helt vild med krimier, og mangler noget nyt der.

p.s. der er flere der har spurgt hvorfor man kun kan kommentere med en google konto. Jeg har sat det op sådan fordi jeg simpelthen fik SÅÅÅÅÅ mange spam kommentarer før. Jeg har ikke teknisk viden til at gøre det anderledes, og beklager virkelig at det er nødt til at være sådan:-( Jeg håber jeg på et tidspunkt får overskud til at helt at flytte bloggen, som jeg har haft lyst til længe, jeg kan bare ikke selv finde ud af det, ikke helt ihvertfald!

onsdag den 9. juli 2014

Malta - og noget om All Inclusive














Jo jo, jeg lever skam endnu, omend ikke i stort et omfang her på bloggen. Men nu fik jeg lyst til at sætte mig foran computeren, ikke mindst for at fortælle om vores ferie til Malta.
Allerede i starten af året var vi enige om, at ferien i år skulle være ferie for BÅDE mor og far og barn. I et sommerhus skal man jo stadig handle ind, lave mad osv, og vi trængte virkelig til at holde HELT fri.
Vi valgte All inclusive modellen, som jeg må indrømme, at jeg har haft en del fordomme mod. Jeg er ikke så vild med alt for overbefolkede turiststeder, med tjenere der kan danske gloser, og pommes frittes i lange baner.
Jeg må indrømme at Malta virkelig gjorde det godt på all inclusive måden, maden var faktisk helt fin, med et udvalg af 5 forskellige restauranter på samme hotel, og en temmelig vild kage buffet.  Og det var simpelthen skønt at vi slet ikke skulle spekulere på mad, andet end hvornår vi ville indtage den.
Vi var afsted i uge 27, og det var heldigt, for om lørdagen væltede det ind med folk, og der var godt proppet i pool'en da vi tog afsted tirsdag i uge 28. Vi nåede at have lidt mere end en halv uge med markant færre gæster.
Jeg er sådan set blevet positivt overrasket over konceptet, og kunne godt finde på at rejse på den  måde igen, men kun fordi det er med små børn. Havde vi større børn, eller var alene, ville jeg foretrække at rejse anderledes.
Selvom jeg er et meget socialt menneske, så har jeg også brug for at være privat, og det er lidt svært sådan et sted, ihvertfald i forbindelse med pool og restaurant;-) Så efter en uge, var det helt fint at skulle hjem igen:-)
Alt i alt en SKØN og meget tiltrængt ferie, med både besøg på en ridderborg, og sejltur til Gozo, som var noget så smuk en tur. Malta kan virkelig anbefales.

Vi boede her, og fløj med Lufthansa, vi havde selv sammensat rejsen. Jeg har dog også hørt meget godt om det her sted med Dansk Folkeferie, som lå meget tæt på hvor vi boede.

Har I erfaringer med All Inclusive? Og har I gode rejsetips, eventuelt alternative måder at rejse på? SÅ vil jeg vildt gerne høre om det:-) Jeg elsker at blive inspireret af andres rejseoplevelser:-)