torsdag den 26. maj 2011

Der er en forklaring...

Det kan være der er nogen derude der tænker på hvordan jeg mon får tid til mine mange projekter... Men det er der en forklaring på, jeg har nemlig været nødt til at sige mit job op, nu hvor min barsel er slut. Det har der været mange grunde til, men mest af alt på grund af arbejdstider der på ingen måde kunne hænge sammen med det familieliv vi ønsker.
Jeg blev inspireret  hos Julia og hos Mette, til at skrive det her indlæg. Der har givet mig meget at tænke på, både i forhold til mit fremtidige arbejdsliv, familieliv og privatliv.... Da jeg startede min blog var det fordi jeg hungrede efter et kreativt ståsted, og det må jeg sige at jeg har fundet. Min lille Bix, der nærmest skete helt af sig selv, udvikler sig mere og mere i mit hoved, nu skal hænderne og tiden bare følge med... Men min absolutte nr. 1 prioritering er min lille familie, og derfor røg jobbet, og nu skal jeg så til at finde ud af hvad jeg skal....
Jeg er sikker på at der må være andre med de samme tanker/udfordringer som mig, og egentlig er dette ikke tænkt som et debatindlæg, men alligevel havde jeg lige lyst til at tage emnet op, og dele lidt tanker med jer...

Her er lidt billeder fra de sidste par dage hjemme hos os:-)





1. Nyt stof, der allerede er klippet ud til fine sager, så følg endelig med
2. Sylvester sidder i køkkenet og venter på at havregrøden bliver færdig
3. Nyt ELLE, med masser af fristelser..
4. Lyseblåt på reolen! Jeg har planer om at der skal mere lyseblåt på den:-)

Jeg håber i får en fantastisk torsdag derude:-)

6 kommentarer:

  1. Hej Ninna
    Jeg oprettede også min blog for at få et kreativt fristed/værksted og for at kunne blive en del af et kreativt netværk, og det har godt nok vist sig at være langt mere fantastisk end jeg havde forestillet mig!
    Jeg kan godt forstå, at du har måttet sige fra til arbejdet. Det er jo med at mærke efter, hvad der føles bedst i maven. Jeg går også med rigtig mange tanker omkring, hvad der skal ske med mig, når jeg er færdig med studiet til januar! Ahh... det kan godt gi' mig lidt panik, for jeg ved jo godt, hvad jeg allerhelst vil, men så skal der jo kæmpes hårdt! Du må sige til, hvis vi skal tænke store tanker sammen;)
    Kh Anne

    SvarSlet
  2. Jeg kan så godt følge dig. Jeg har godt nok barsel til februar 2012, men derefter ved jeg ikke hvad der skal ske. Jeg arbejder et sted hvor mulighederne for deltid er meget små. Man skal være heldig (og meget taknemmelig), hvis man kan få lov til "kun" at arbejde 32 timer. Det giver ikke mening for os som familie og med to små børn og en mand der til tider arbejder dobbelt så meget som mig og også rejser (med arbejdet), må jeg begynde at tænke i nye baner. Og lige som dig kan jeg heller ikke lade vær med at lade mig inspirere, af alle de modige og fantastiske kvinder her i blogland, der tør at gå efter deres drøm, så de timer man skal bruge på arbejde og væk fra familien, bliver brugt på noget man er passioneret omkring. Jeg håber du finder det der er det helt rigtig for dig.

    SvarSlet
  3. Jeg tager hatten af for alle jer der tør tage springet. Selv er jeg så heldig, at have 30 timer om ugen og det passer fint herhjemme. Glæder mig til at følge med her hos dig og høre hvor du ender henne. Jeg tænker på dig og ønsker dig alt godt. Og vi kan helt sikker godt finde ud af en bytte handel :)

    SvarSlet
  4. Ej hvor det driller det her kommentarfelt!!!!
    Jeg udgiver vist som anonym nu....



    Hej Anne,

    Ja, blogverdenen har bestemt også overgået mine forventninger:-) Jeg ved jo slet ikke hvad det er du læser til, kun at du lige har afleveret en gigastor opgave:-) Jeg er bestemt klar på store tanker tænkning, skal du for øvrigt med til Ullas blogtræf i næste uge? Du kan bare skrive på min mail...:-)
    Rigtig god aften:-)

    Pernille, det er nemlig det med hvad arbejdstimerne bliver brugt på... er det noget man virkelig brænder for, ja så kan man måske gå lidt mere på kompromis, men er det "bare" et job, så er tiden væk fra familien skisme ikke sjov!! Mine tanker omkring min arbejdsfremtid har langsomt udviklet sig i takt med at min barsel blev kortere og kortere, og til sidst var jeg ikke tvivl om hvad jeg skulle (eller nærmere IKKE skulle). Spændende at se hvad du finder på, og dejligt med alle de mange måneders barsel forude:-)

    Sannepkunst, du er dælme da en af de heldige:-) 30 timer tror jeg mange drømmer om, men få det faktisk lykkes for, så det må godt nok være skønt!
    Lad os skrives ved angående bytterier på mail:-) Rigtig god aften:-)

    SvarSlet
  5. Jeg synes simpelthen, at I er så skide seje, jer der tør at tage konsekvenserne af jeres drømme! Jeg bakker dig 100% op fra sidelinjen :)

    SvarSlet
  6. Jeg sidder mest af alt og undrer mig over, at I har RÅD til at skippe jobbet. Nu har min mand og jeg ingen børn, så det er nok lidt overdrevet at blive hjemmegående husmor for mit vedkommende (det ville jeg i øvrigt heller ikke ha lyst til) men jeg kan da slet ikke se hvordan vi skulle ha penge til det.
    Hvis det kan hænge sammen og det er sådan du/I gerne vil ha det, så er det da bare med at leve drømmen ud :-)

    SvarSlet