torsdag den 1. december 2011

Home is where the heart is...



Er det ikke sådan man siger???
I de sidste 4 år har vores hjem været i København, men (især) i mit hjerte har Århus haft en særlig plads hele tiden! Jeg er er født og opvokset i Århus, Kim i Viborg, og det var også i Århus vi mødte hinanden.
Vi flyttede til København på grund af arbejde, men nu er tiden kommet til at vende "hjem" igen! Jeg får nærmest tårer i øjnene bare af at skrive det, det er er noget vi har ønsket i lang tid, og nu kan det endelig lade sig gøre. Nyt arbjede (for Kim) og forhåbentlig også et nyt sted at bo snart!
Jeg ELSKER København, og kommer til at savne mit noget mangfoldige kvarter her på Amager helt vildt. Men især siden vi fik Sylvester, har savnet til Århus, familie og en del af vores gode venner altså fyldt mere og mere.

Det er kun 4 dage siden vi fik endelig afklaring på det hele, og vi skulle meget gerne bo i Århus fra 1. januar, så min blog bliver nok den eneste blog i blogland der IKKE kommer til at handle om at fylde huset med julepynt, nærmere nedpakning og oprydning!
Vi kommer til at savne vores lejlighed helt vildt, vi elsker den og ville ønske den kunne komme med i flyttebilen.... Den kommer til salg på Home inden længe, men jeg kan ikke helt finde ud af om jeg vil linke her... Det er jo med adresse und alles! Men ihvertfald så er man jo mere end velkommen til at kontakte mig hvis der skulle være interesse:-) (Det kan også sagtens være jeg ombestemmer mig)

Oven i glæden over at skulle flytte, kommer savnet og splittelsen alligevel også snigende. Vi har fået et stort netværk her i København, og har rigtig gode venner som vi kommer til at savne.
Vi har boet det samme sted på Amager alle årene, så det er også den lokale Netto-mand, den gode Thaimad-biks, den lille gode bager og alle de andre som man ser i sin hverdag der bliver vemodigt at skulle efterlade.
Men sådan er livet jo, man kan ikke vælge noget til, uden også at vælge noget fra, og i det her tilfælde, så fylder tilvalget bare en hel del mere! Så Århus... Here we come...!!

ps. glædelig 1. december:-)

21 kommentarer:

  1. Hjem til Århus, åhåh... Tillykke med beslutningen. Og det er vist kun et sundt tegn at det er med vemod..

    (Viborg er heller ikke så tosset, men det ved din mand sikkert:-) !)

    SvarSlet
  2. Kære Ninna
    Hvor kan jeg bare sætte mig ind i dine tanker. Det er jo næsten det samme skridt jeg/vi lige har taget. Har du mon en mail man kan skrive en lidt længere hilsen til dig på?
    Kh.

    SvarSlet
  3. Tillykke! Hvor er det dejligt for Jer :)

    Vi har også taget beslutningen om at flytte "hjem" igen.
    - Fra Fyn til Sjælland.
    Så jeg kan meget nemt sætte mig ind i tankeprocessen.

    Glæder mig til at følge med i Jeres flytning.

    SvarSlet
  4. WUAW!! Har selv sidden i din situation for et par år siden, dog uden København. Det var Aalborg jeg savnede og har ikke fortrudt det siden. Det er ikke udelukket at vi engang vender tilbage til Kbh igen, mest pga arbejde, men hvor er det godt for jer. Er sikker på I bliver super glade for at komme hjem. Stort tillykke med den enorme beslutning.
    Glæder mig til at følge en blog uden for meget jul - det bliver da rart med lidt adspredelse.
    Kh Kamilla

    SvarSlet
  5. Home is where the heart is, er bare helt rigtige ord. Kunne ikke siges bedre.
    /Maria

    SvarSlet
  6. Tillykke med den store beslutning. Det skal nok blive godt og især fordi det der med at have familie i nærheden af sine børn er et kæmpe plus. :-)

    Har lige fået to coasters ind ad døren i går fra Fornuft i orange - WAU de er fantastiske! Tak for handlen, klem fra Dorte

    SvarSlet
  7. Jeg var sikker på, du ville afsløre at du var gravid eller sår'n; men den her nyhed er også stor. Vildt nok at skulle rykke familien op med rod. Noget jeg ikke selv har mod til at gøre. Men velkommen hjem til Århus så! :-)

    SvarSlet
  8. Tillykke med den store beslutning - I know the feeling og vi flytter nok kun lige over på den anden side af Østerbrogade;)

    SvarSlet
  9. flyttede fra amager i september til Aalborg pga samme ting som dig ... jeg savner il molino og den søde spar dame . og københavn helt vildt !!!! det er en stor beslutning

    SvarSlet
  10. Hvor er det dejligt for jer, at det er faldet i hak for jer så det kan lykkedes at flytte.
    Håber I hurtigt for solgt jeres lejlighed. Jeg mener godt man kan linke fra bloggen, da I jo netop flytter fra stedet lige om lidt og så er det jo ikke jeres aktuelle adresse længere.

    SvarSlet
  11. TUSIND tak for jeres søde kommentarer, det varmer!

    Christina, Viborg er en virkelig dejlig by, men lidt langt væk fra min mands nye job:-) Men vi er der jo tit og besøge familie! Elsker at gå en tur downtown Viborg:-)

    Louise, du kan skrive på min mail ninnarahbek@gmail.com Jeg læste godt på din blog at i flyttede for noget tid siden, og oven i købet fik en lillesøster:-) skrive endelig:-)

    Sara D, ja det er en stor beslutning! Når man har boet lang tid et sted, er det pludselig meget man også siger farvel til!

    Kamilla, jeg tror heller ikke vi kommer til at fortryde det, bare tanken om at man kan besøge sine forældre/svigerforældre uden at overnatte gør mig helt glad:-)

    Ja Maria, jeg synes også det er meget sandt:-)

    Dorte, jeg er så glad for at høre du er glad for de orange coasters, de er også min farvorit:-)

    He he Ida, det er der mange der har troet når vi ringet og fortalt at vi havde en nyhed:-) Men ingen lille ny baby, endnu!! Selvom jeg er skruk som bare pokker!!:-)

    Mille, det er bare et stort projekt at flytte en hel familie, med salg af lejlighed und so weiter, uanset hvor langt man flytter...

    Årh ja Diana, den søde spardame og verdens bedste pizzaria:-) Det er et fint lille kvarter her på Amager.. Og mærkeligt at flytte langt væk fra det sted hvor Sylvester har taget sine første skridt, og vi har haft 100-vis af gåture med barnevognen:-)

    SvarSlet
  12. Vil lige sende dig nogle tanker. Jeg har selv boet på Amager i 4 år, og vendte hjem til Århus. Jeg er simpelthen så glad for at bo her, men en gang i mellem sniger savnet til Amager/kbh sig op i mig. Så stor beslutning, men det skal nok blive godt :-)

    SvarSlet
  13. Ninna, Århus er død heldig med at få dit kreative væsen - så som århusianer vil jeg glæde mig over det :) Jeg sender dig en mail én af dagene, da du sendte mig noget bånd for laaaaaaaang tid siden, og skrev, at jeg gerne måtte sende et billede.
    Det gør jeg én af dagene.
    Jeg er sikker på, at I bliver glade for beslutningen, selvom KBH er fantastisk, så vil det nu altid hedde - hjem til Århus :)

    SvarSlet
  14. Dejligt jeres drøm nu kan blive virkelig, og som du selv skriver så kan man ikke vælge noget uden at vælge noget andet fra. Århus er en herlig by, har selv boet der 5 år.
    Vh Tina/www.frkschmetterling.blogspot.com

    SvarSlet
  15. Kan godt forstå, du er helt fyldt op af et virvar af følelser, men det lyder som om, at det er den rigtige beslutning for jer. Og mon ikke I kommer en del til København i fremtiden også!? Håber I meget snart får afklaring omkring jeres boligsituation og at I bliver glade for det nye sted. Dejligt bloggen er lige til at tage med, for den vil jeg godt nok ikke gerne undvære:)

    SvarSlet
  16. Held og lykke med at flytte "hjem", og så må jeg lige tilføje at det ligner at mistænkeligt meget at vi bor på samme gade! Jeg vil holde øje med om der er dukket et nyt HOME-skilt op :D

    SvarSlet
  17. Ja det er en stor beslutning Marie, men jeg er helt sikker på det er den rigtige:-) Der er bare noget særligt med Århus når man kommer derfra:-) OG vi skal nok få mange dejlige weekender og ferier i København:-)

    Dianna, du er da sød;-) Ih hvor jeg også håber at Århus lige står og mangler mig, jeg mangler nemlig også et job:-) Jeg glæder mig til at se billede:-) Og ja, den sang er ikke lavet for sjov, det HEDDER nemlig , hjem til Århus åhuhåh... :-)

    Ja det er så dejligt Tina, vi jubler også stadig:-)

    He he he Malene, ja det er super smart med sådan en blog at den kan flytte med:-) Jeg kan heller ikke undvære blogland:-)

    Jamen så skal du kigge op Martina, vi bor nemlig på 4. sal:-)

    Og Mie, med hensyn til link på bloggen, så er jeg blevet foreslået en supersmart måde at gøre det, blot at ligge billederne fra lejligheden ind, og så min mail, så folk kan kontakte mig hvis det har interesse:-)

    SvarSlet
  18. Kære Ninna,

    Dig og Århus hører bare sammen - i hvert fald i mit hoved ;)

    Vi har flyttet mange gange - og også i den helt store stil, som du jo ved. Og der er altid vemodigt, men det er helt rigtigt som du skriver, at hjem er der, hvor hjertet er. Når bare man er glad for der, hvor man er (eller skal hen) så er det ikke så slemt at sige farvel - eller på gensyn. God fornøjelse med flytningen!

    Knus.

    SvarSlet
  19. Eller kigge ligeud, vi bor også på 4. :-) Det er dejligt at høre om andre forældre der bor så højt, af og til kan jeg godt tænke at jeg er den eneste tosse der har valgt at få børn på 4. Men nu har vi selvfølgelig også 2 styks der begge skal bæres :-) Jeg håber i flytter til noget med elevator eller i stueplan :D

    SvarSlet
  20. Ja Ditte, det har du fuldstændig ret i, og jeg har bare savnet min by pokkers meget!!Det bliver godt:-)

    Ja 4. sal er kun for tosser Martina;-) Det tænker jeg hver gang jeg slæber Sylvester på 14 kilo!!!!! op af alle trapperne! Så nu hvor vi alligevel skal flytte, bliver det maks 1. sal, ellers skal der være elevator og altan til lejligheden:-)

    SvarSlet