Sidste Berlin indlæg er outfit fra Lørdag aften, som vi tilbragte med middag og udsigt i Fjernsynstårnet. En oplevelse jeg helt klart kan anbefale! Jeg er normalt ikke særlig meget til typiske turistattraktioner, men denne her var alle pengene værd.
Maden var ikke en stor kulinarisk oplevelse, men stemningen og udsigten vejede i den grad op for hvad maden manglede, (og det var altså helt udemærket mad!) Kim og jeg fik to retter hver, 1 flaske vin og vand for 100 euro i alt, så det er jo stadig billigt, bare lidt dyrere end andre steder i Berlin.
Jeg fik luftet min nye Isabel Marant jakke, som jeg efterhånden har vist en del gange på Instagram;-) T-shirt er også fra Isabel Marant, og bukserne købte jeg dernede i Zara.
Igen er det Kim der er fotograf, og mig der igen var temmelig presset, da der sad en flok teenagedrenge i et busskur på den anden side af gaden og både gloede og grinede....!!! Jeg var meget flov, og der blev knipset hurtigt fra Kims side, så billederne er ikke lige helt i top...
På opfordring, arbejder jeg på et overtøjsindlæg, der kommer i løbet af weekenden. Og så mangler jeg også at vise hvad jeg shoppede:-)
Rigtig god fredag:-)