NU er jeg nødt til at sige noget! Her kommer et helt anderledes, og meget mere teksttungt indlæg, end der plejer her på bloggen. Men i forhold til det her emne, har jeg simpelthen så meget på hjerte.
Det tager udgangspunkt i den ammedebat der (igen) kører. Du kan læse lidt om det
her, og der kører også flere debatter på
Facebook.
Jeg kommenterer ellers ALDRIG i den slags debatter på FB, fordi jeg synes der er en tendens til at folk bliver nedladende og usaglige i deres sprogbrug. Men nu har jeg gjort det, og allerede fortrudt igen. For det der skuffer mig mest, er nogle af de kommentarer som andre kvinder kan komme med i forhold til den her debat. Og her tænker jeg på eksempler som: "jeg gider ikke have andres patter op i hovedet når jeg spiser", "jeg gider ikke sidde ved siden af en vuggestue når jeg er på romantisk date", og endnu grimmere kommentarer, som ikke får plads her.
Jeg vil egentlig ikke gå ind i selve debatten omkring Tivoli, min holdning er mere generel. Jeg synes der er en stigende tendens til en intolerance og egoisme i vores samfund, der bare er så sørgelig at være vidende til! Jeg synes desværre at man alt for ofte møder en modvilje mod, især, børnefamilien, og den bliver gjort til sådan en besværlig og belastende ting, man gerne vil undgå, og allerhelst helt fri for i det offentlige rum.
Jeg har både oplevet modstanden i min egen tætte omgangskreds, men også i offentligheden. Jeg har tænkt tusindvis af tanker, og brugt forfærdelig meget energi på at være vred over det, og er nu nået dertil, hvor jeg synes det er så trist, at det er blevet sådan i vores samfund.
I forhold til amningen, så er det jo vanvittigt diskriminerende at udelukke ammende kvinder fra det offentlige rum, akkurat som man ikke udelukker andre befolkningsgrupper! Og der er stadig ekstremt meget diskrimination i vores samfund i forhold til kvinder der snart skal have/har (små) børn. Jeg har oplevet det til mange jobsamtaler, og tilmed fået det som grund af afslag på ansøgninger.
Jeg ville sådan ønske at man kunne prøve at være lidt mere rummelig i sin tilgang til andre mennesker, og være lidt mindre fjendtligt stillet overfor det samfund vi alle er en del af.
Jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kan være SÅ frastødende for nogen, at en kvinde giver sit barn mad, på den måde som naturen har indrettet os. Og hvorfor det skal (i mange sammenhænge), ses som en ulempe for en kvinde at hun får børn.
Hvis du har orket at læse med så langt, så kom endelig med en kommentar, jeg hører gerne alle meninger, men hold gerne en god tone:-)
UPDATE: Først og fremmest, så er jeg VILDT glad for Jeres kommentarer, som jeg er i fuld gang med at kommenterer tilbage på:-).
Jeg har en lille tilføjelse til mit indlæg, Jeg er ikke "hellig", jeg kan også sagtens blive irriteret over en flok larmende børn eller en gammel mand der lugter i bussen! Det er den generelle holdning der er kommet i vores samfund, det er ekskluderingen af hele befolkningsgrupper, opdelingen af "dem" og mig, tendensen til kun at have egne behov i fokus, det er DEN der får mig op af stolen:-)
Og så i øvrigt rigtig god søndag, jeg vender tilbage senere med lidt billeder;-)