mandag den 30. december 2013

Poser





Jeg har syet poser til opbevaring ud af det smukkeste vintage silke fra Indiske sarier. Jeg synes selv de er blevet ret fine, og jeg er helt vild med at finde på nye kombinationer af stof at sætte sammen.
De skal bruges til opbevaring af smykker, nylonstrømper, gaveposer og småting i min hverdagstaske. Har du en god ide til andre ting de kan bruges til?

Der kommer lidt "året der gik" i løbet af i morgen:-)

torsdag den 26. december 2013

Juleglimt







Juleglimt om man vil - Vi er gået helt ned i gear og slapper helt af uden alt for mange planer.
Jeg har gjort et stykke patchwork færdigt, vi har set film med både dukken Sylvester (som han er blevet døbt) og slædehundene. Jeg har haft blomstrede toilettasker med mig i tasken, og så har jeg brugt af den håndcreme jeg (blandt andet) fik i min firmajulegave, og den er GOD!

Nå ja, og årets julegave i vores familie var en drageridderborg fra Playmobil, lykken er at se sit barn blive SÅ glad for at åbne en pakke <3

mandag den 23. december 2013

Årets træ










Sidste weekend kørte vi med veterantogbane og hentede årets juletræ. Her er lidt glimt fra vores tur, og træets endelige destination i vores stue, hvor det fylder RET meget mere end det gjorde ude i skoven;-) Juletræstæppet lavede jeg i al hast sidste år, og selvom det ikke blev heeelt perfekt, så er det kommet frem igen i år:-)

Vi trækker stikket ud de næste par dage og holder jul i fred og ro med vores familie. Jeg håber I allesammen får en dejlig jul, fyldt med kærlighed, nærvær og bunker af gaver og god mad

❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤


Jeg vender tilbage på den anden side med glimt fra året der gik, som er en tradition her på bloggen:-)


lørdag den 21. december 2013

Blazer lykke







Jeg ved faktisk ikke hvor meget Jer der læser med, går op i mode? Det kunne være sjovt at høre hvor mange af jer, der egentlig læser pga de indlæg jeg laver om tøj og mode? 

Jeg sprang ud i blogger-livet uden de helt store tanker om indholdet, jeg vidste bare at jeg havde noget på hjerte, men jeg synes stadig det er grænseoverskridende at vise "outfit billeder" af mig selv her, og det første lange stykke af bloggens levetid, så var det slet ikke noget der fandtes herinde.  

Når jeg viser noget nyt jeg har købt, så gør jeg det fordi jeg gerne vil dele glæden over at have fundet en ting som, efter min mening, har kastet lidt glans over mit liv;-) Jeg håber også, ganske ydmygt, at det kan inspirere andre, at se hvilke ting jeg vælger at kaste min kærlighed på, ud af A L L E de ting man faktisk kan købe i den her verden. 
Jeg vil gerne gå endnu mere i dybden med "de gode køb" og prøve at styre udenom de køb der har samme effekt som at "holde varmen ved at tisse i bukserne", glæden  går så hurtigt over igen, og skuffelsen vokser;-) 
På instagram har jeg skrevet 20 ting om mig selv, og een af dem, er at jeg vil holde en shoppefri måned i 2014. Jeg har ikke lagt mig fast på en bestemt måned endnu, men jeg skal nok opdatere jer;-)

Hverken november eller december har dog været shoppefri!!! Tværtimod må man nok sige.
Jeg synes jeg var ret heldig at få fingrene i den perfekte sorte blazer fra Isabel Marant pour H&M. Den er cool, feminin og klassisk på samme tid, og kvaliteten er vældig vældig god.

Jeg håber I får en skøn weekend og måske endda juleferie fra nu? Jeg skal lige på arbejde på mandag før jeg kan læne mig tilbage og fylde mig med julegodter og julemad :-)

søndag den 15. december 2013

Julen er hjerternes (og madens) fest









Jeg ELSKER jul, det er et af årets højdepunkter for mig. Og efter jeg er blevet mor, har julen fået en helt anden dimention, det er et fantastisk privilegie at opleve julen sammen med et lille barn. Jeg får helt kriller i maven om morgenen når han løber ind for at se om nisserne har lagt noget til ham i deres hus (hvilket de jo som regel har;-)), og at høre ham sige "jeg glæder mig bare rigtig meget til juleaften mor", selvom han nok ikke lige heeelt ved hvad det der juleaften præcis er;-)

I denne her weekend har vi rigtig fået julehygget. Vi har spist øko flæskesteg med franske kartofler og brun sovs (MUMS), og sådan en øko gris smager altså bare af lidt mere (maden er en gave). Vi har besøgt Sylvesters farmor og farfar der forstår at pynte RIGTIGT op til jul. Og så fik vi spontant taget årets julebillede (med en beskidt og for lille trøje!!!)
Hos mine svigerforældre hænger der en isbjørn på væggen, og jeg synes det er ret fint at Sylvesters hår nærmest har samme farve som pelsen:-)
Jeg fik også taget lidt outfit billeder, de kommer senere!

P.S. i morgen er sidste dag med 25% i min shop, der er stadig en enkelt leo pung, men også et par  meget fine flagranker tilbage;-)

KODEN ER: jul




torsdag den 12. december 2013

Julesalg


Jeg har sat alt ned med 25% i min shop, da jeg gerne vil har ryddet "hylderne" inden jul;-)
Jeg sender det hele på søndag, hvor det vist også er sidste dag at sende hvis det skal nå frem inden jul:-)
Du skal bare skrive koden: jul
Der bliver automatisk trukket 25% af hele ordren.
Jeg håber I har lyst til at kigge forbi:-)

tirsdag den 10. december 2013

Enfants Terribles





Céline's blog var en af de første jeg blev forelsket i her i blogland, jeg bliver altid inspireret når jeg kigger ind hos hende. Hun har nogle meget farverige og anderledes ideer end rigtig mange andre, hvilket jeg er helt fascineret af. Hun tager tilmed de SMUKKESTE billeder, dem kan jeg aldrig blive træt af at kigge på.
Jeg laver det her indlæg om hende, fordi hun har lanceret et online magasin der handler om skønhed og hverdagsmagi, hvilket man aldrig kan få for meget af, hvis du spørger mig:-)
At blogge, er for mig at indfange hverdagsmagi og inspiration, og dele ud af den til nogen der, forhåbentlig, kan få glæde af at modtage det. OG lige præcis det synes jeg man får i spandevis hos Céline, og nu også i det fine smukke online magasin, som jeg vil opfordre til at kigge nærmere på, og måske endda sprede ordet....


søndag den 8. december 2013

Tehætte






Jeg har lavet en tehætte på bestilling til en kollega. Lige for tiden er det her Liberty print mit ynglings, så jeg synes simpelthen den er blevet så fin at jeg er nødt til at lave en til mig selv også:-) Lidt tøset måske, men så længe det ikke er en sofapude så tror godt det kan accepteres af nogen andre nogen herhjemme;-)

søndag den 1. december 2013

1. december






Efterhånden som årene går i vores lille familie, så synes jeg det er skønt at genfinde det samme julepynt år efter år. Det bringer minder og stor glæde frem. Det helt fantastiske nissehus har min svigerfar lavet, ligesom han også har lavet de små juletræer. Dem som har fulgt min blog i længere tid, ved at han er for vild med træ, han er så dygtig, og de ting han laver bliver der sat utrolig høj pris på.
Guirlanden lavede jeg sidste år, I kan også se den her. Jeg har mere julepynt som jeg viser frem på et senere tidspunkt.
I år har jeg lyst til at lave noget, der er mere dæmpet i farverne, men stadig med glimmer;-)
Har I fået pyntet op?

lørdag den 30. november 2013

Leo tilbud


God lørdag formiddag:-)
Jeg vil bare lige kigge forbi for at fortælle at du kan købe min Leopard make up pung til 200 kr inkl porto indtil i morgen aften kl 20.00, derefter koster den 250 kr igen:-)
I dag skal der julepyntes, jeg viser frem senere på weekenden:-)

torsdag den 28. november 2013

Kære julemand


Jeg ville blive forfærdeligt glad for ovenstående mix af forbrugsgoder, ja faktisk endda en lille smule lykkelig! Det er ting jeg virkelig har brug for, og som jeg på ingen måde kan gå ind i 2014 uden (og her taler jeg især om Chanel tasken). Jeg ville sætte pris på at de ligger klar den 24. under juletræet, som en belønning for hvor sød jeg har været i år;-)
Helt ærligt, så har jeg virkelig forsøgt at være fornuftig, og det ER faktisk ting jeg mangler (især Chanel tasken;-)) Jeg elsker en god krimi, og jeg bliver altså aldrig træt af at læse om Anika Bengtzon. Nyt undertøj, og nye støvler - ja tak! Og så kunne jeg rigtig godt tænke mig en lang og enkel guldkæde i et klassisk design, og den her fra Helena Rohner er meget smuk synes jeg.
Det hvidriflede er et on-going samleprojekt, og jeg mangler især frokost tallerkner og dybe tallerkner, men de fine krus med hank er jeg også ret vild med!

Hvad ønsker du dig i julegave?

Hvidriflet porcelæn fra Royal Copenhagen
Trusser fundet på YouHeShe
Liza Marklund krimi fundet hos SAXO
Helena Rohner halskæde fundet hos HennyandMy
Chanel vintage taske på YouHeShe
Ash støvler fundet på ASOS
Chanel bog fundet på Amazon







søndag den 24. november 2013

4 der gør mig glad





// Sylvester
// Modellervoks - vi har også lavet noget selv med stor succes
// Morgenlæsning (p.s. en morgenkåbe (læs: MIN morgenkåbe, er absolut pænere i sort/hvid) med barn der har fået en gynge i hovedet (på overlæben)
// Jeg har endelig fået taget billeder af de nye ting i min shop - kig endelig forbi, der kunne måske også være inspiration til julegaveindkøb;-)

Shoppen finder I her

mandag den 18. november 2013

Juleklip







Der er seriøst gået jul i den hos mig... I lørdags var Kim til julefrokost, så jeg havde inviteret min rigtig gode veninde og hendes dreng til en lille 4-mands julefrokost. Og da drengene sov, gik vi amok i glimmer og papir. Som vi plejede, dengang, inden vi fik børn og tusindvis af forpligtelser. Vi har altid lavet krea ting sammen, men de sidste par år har der ikke været så meget tid til det, så det var SKØNT at kunne fordybe sig i klip og snak.

Er jeg den eneste der er gået amok i jul allerede??

Papir er hendholdsvis fra Tiger, HAY og min rodeskuffe.