lørdag den 2. november 2013

Julepynt - og lidt om at føre ideer ud i livet







For noget tid siden kom jeg en sen aftentime til at købe en masse indiske silke sarier på Ebay...!!! Jeg bliver ret nemt betaget og forført når noget er flot, og ikke mindst har et snert af glitter over sig. Der er ret mange meter stof i sådan en sari, og eftersom jeg købte lidt mere end 1, ja så har jeg rigtig meget stof.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle bruge det til, men da jeg havde haft det noget tid, så fik jeg sådan lyst til at bruge det til noget julepynt. Og efter flere, mere eller mindre heldige, forsøg, så er jeg nu nået dertil hvor jeg er tilfreds. De er ikke endt ud sådan som jeg så dem for mig i mit hoved, men det er det finurlige ved en kreativ proces. Man begynder et sted, og det er umuligt at sige hvor man ender.
Jeg er blevet rigtig glad for det endelige resultat, og synes de udstråler varme, glimmer og lidt mystik - på en måde meget sigende for julen ikke?

Er I begyndt at tænke på julepynt?

5 kommentarer:

  1. hmm... jeg kunne også godt komme til at købe sarier - og det nok også uden alt for store problemer ;0)

    SvarSlet
  2. Hvor er det en god idé. Jeg har en del koreansk stof liggende, som også er "lidt for meget"til tøj mv. Måske det kunne bruges til julepynt…
    Tak for tippet!

    SvarSlet
  3. Hver gang jeg begiver mig ud i mere eksotisk julepynt ender jeg altid med at erkende, at julen bare mest er rød, grøn og hvid for mig. Men jeg synes det er fine eksperimenter du har gjort dig, og er ret spændt på, hvad du ellers får ud af dine sarier. :)

    SvarSlet
  4. Jeg synes de er fine. Vi står overfor en flytning her slut november/start december, så er ikke sikker på, hvor meget julepyntning jeg når at tænke i. Til gengæld kan jeg så bruge mit krudt på at vælge det rigtige "tema" til julegaveindpakningen. For mig er det nærmest lige så sjovt som at give selve gaven :)

    SvarSlet