søndag den 28. april 2013

Lykkeglimt








Glimt fra en dejlig dejlig lang weekend der fortsætter endnu en dag, jeg har nemlig også fri i morgen:-)
Jeg har hygget med mine dejligste to, og vi har haft gæster i dag, for at fejre min fødselsdag, som er i morgen. Min søde mand lavede verdens bedste lagkage til mig, og rub og stub blev spist!
Tænk engang, jeg bliver 32 år, det er på een gang "ingen alder", og så alligevel rigtig mange år....

Jeg håber I har nydt den lange weekend:-)

lørdag den 27. april 2013

En god base






Jeg har længe haft lyst til at lave det her indlæg, eller ihvertfald et mere uddybende tøjindlæg, så det giver  lidt mere mening, end "bare" at vise noget nyt man har købt.
Jeg har haft MANGE tøjkriser i mit liv, og den tid hvor jeg var gravid/på barsel, var bestemt heller ingen undtagelse. Det kan være svært lige at vide hvad der er "ens stil", og jeg er ikke engang helt sikker på det selv endnu. For hvad er det lige der gør at man bare føler sig mere hjemme i noget tøj, frem for noget andet?? Det kan man ikke altid sætte en finger på!

Nå men altså, et rigtig godt sted at starte, er med gode basis ting. Det kan jo være vidt forskelligt hvad man opfatter som basis. Men jeg tror de fleste bruger et par neutrale bukser, overdele, og jakke.

Mine bud på gode basisting i garderoben, og det jeg ALTID selv vender tilbage til, er sorte smalle bukser/jeans, t-shirts (ensfarvede og med striber), læderjakke og tørklæde.
Det kan være en god ide, at investere lidt penge i basis tøjet, så det holder længere, og man bliver ofte meget gladere for det.

Mine favoritter er dem jeg har på her, nogle er nye, nogle har jeg haft længe. For eksempel tørklædet, det er 3 år gammelt, også skoene, men det holder, og jeg bruger det rigtig tit.

//Læderjakke fra MUUBA, se også denne fra ZARA
//T-shirt med striber i hør fra Alexander Wang
//Sorte coatede bukser fra Vero Moda
//Tørklæde fra Malene Birger, se evt dette fra ASOS
// Ballerinasko fra Givenchy

Jeg er i øvrigt slet ikke så gnaven som jeg ser ud, men det er ikke altid lige nemt lege modeblogger når det er ens mand der er fotograf;-)

Jeg håber I kan bruge det til noget, jeg har nemlig lyst til at lave flere af den slags indlæg:-)

tirsdag den 23. april 2013

3 jeg kan li'




//Hygge med min dejlige basse - vi er alene hjemme i de her dage, vi hygger og prøver at få enderne til at hænge sammen... (billedet er fra weekenden)

//Nye striber, en virkelig god basic t-shirt i den lækreste hørkvalitet. Den er købt her! (lidt stor i størrelse)

//Sekskanter og ELLE Decoration = Ren afslapning

Kan I have en dejlig aften:-)

søndag den 21. april 2013

Sandalvejr


Ej, ikke helt endnu, men SNART;-)
Jeg er ihvertfald allerede ved at kigge efter sandaler til sommeren. Det er mit ynglingsfodtøj, og jeg kunne gå i sandaler hele året, hvis det altså var varmt nok;-)
Hvis de skal være flade, så synes jeg det er pænest hvis de er lidt feminine, ellers kan det godt komme til at se lidt "klodset" ud. Ihvertfald til mig selv, som bruger str. 41!!

Her er lidt inspiration i alle prisklasser. Jeg vil SÅ gerne have dem fra Ancient Greek Sandals, selvom de er lidt til den dyre side. Jeg ender nok i et par fra ZARA, der er virkelig mange fine...

// Seje nitter fra ZARA
// Ancient Greek Sandals fra YouHeShe
// Neonfarver fra ASOS
// Kork wedge fra A.T.P. set hos Hennyandmy
// Etnisk look fra ZARA
// Seje farver og dyreprint fra Sam Edelman hos ASOS

Hvilke kan I lide??? (hvis nogen altså..!!)

lørdag den 20. april 2013

Dejlige ting på en lørdag









...At få luftet forsårstøj, og søde drengebørn;-)

Min nye jakke er fra Selected, og er på tilbud lige nu!
De søde drenge er Sylvester og hans kammerat Carl. Vi har været på naturhistorisk museum i dag og set farlige dyr.

Kan I have en dejlig solskinslørdag;-)

onsdag den 17. april 2013

Stof Shop






Jeg har købt lidt nyt stof på ETSY, jeg har været på jagt efter noget til endnu en quiltejakke, og jeg var ikke i tvivl da jeg så stoffet. Jeg har desuden købt mindre stykker stof med paisley print, som jeg synes er så smukt, og noget jeg altid er på jagt efter!

//Paisley printet stof - fundet på Etsy, men udsolgt, søg evt. på vintage paisley fabric
//Smuk orkide på vores spisebord, der har overlevet at blive vandet et par gange om året!!
// Nyt jakkestof, SÅ lækkert i kvali og farver - Fundet her på Etsy

Jeg har stadig make up punge til salg, men skynd dig hellere, det er ved at være slut med de her;-)
Den lille pung jeg har lavet, har der også været efterspørgsel på, den kan jeg godt lave et par stykker af på bestilling:-)

søndag den 14. april 2013

New In - IPhone pung og halskæde





Jeg har længe haft brug for en lille pung til min tlf, dankort og eventuelt småpenge, når jeg er på farten med en mindre taske, hvor min normale pung ikke kan være i. Jeg har længe været vild med denner her model, som passer til min røde clutch. Men shoppebudgettet er lidt stramt for tiden til den slags, så i stedet har jeg syet en. Jeg er helt vildt glad for den allerede, meget mere end jeg havde regnet med;-) Den er helt perfekt i størrelsen, og leopardstof kan jo ikke blive træt af!
Min nye halskæde fra Vero Moda er snart i butikkerne. At Vero Moda laver accessories er ret nyt, men hold endelig øje med det, det er super lækkert og til gode priser:-)

lørdag den 13. april 2013

Skænk


Mine forældre er i gang med at flytte, og jeg har været så heldig at få lovet til at hjælpe med at indrette det nye hus. En af de ting de skal ud og investere i, er en ny skænk. Jeg er mest vild med det enkle stilrene og lyse design. Jeg tror på at man bliver gladest for det i længden!
Jeg har fundet 3 meget smukke skænke i hver sin prisklasse. Og så lidt inspiration til en billedvæg, fundet på Pinterest.

1. AURA skænk fra ILVA
2. Punt skænk, set hos Casanova
3. Curat skænk fra ILVA

Denne her fra IKEA er virkelig også et godt fund til prisen synes jeg.
Jeg ville ønske jeg selv havde plads til sådan et møbel, det ser bare SÅ lækkert ud!

onsdag den 10. april 2013

Sykursus i Århus

Syet af mig selv - Med lynlås og lommer
Misundelsesværdig stofsamling
Syet af Line - Den klassiske quiltejakke
Har du set at Line holder sykursus (igen) i Århus? Du kan læse meget mere lige her 
Man kan sy sin egen quiltejakke, som for mig er den perfekte sommerjakke. Jeg har allerede 2, en jeg selv har syet, og en Line har syet. Der er allerede købt stof til den 3. som jeg jeg glæder mig til at komme i gang med:-)

Du kan også læse lidt om den seneste Århus-workshop lige her

mandag den 8. april 2013

Blomster og prikker






Til pakkelegen i lørdags var en af mine pakker en make up pung i mit nye ynglingsstof, som jeg også syede toilettaske i. Jeg er helt vild med kontrasten af de fine blomster, og de grafiske prikker!

søndag den 7. april 2013

Bloomers




Jeg har syet små fine og tøsede bloomers til Julias kommende babypige:-)

Mønsteret jeg har brugt, har jeg været så heldig at låne af Line, da jeg var på workshopweekend hos hende. Der er stadig ledige pladser i løbet af foråret, hvis du har lyst til at sy blommers, quiltejakker, eller noget helt tredje:-)


PåskeParty








 En SKØN fest i rigtig godt selskab i Tennas smukke hjem:-)

/Øreringe med masser af bling
//Marapyttajakker
//En højgravid Julia
//Flamingoer
//Smukke Mille
//Rester fra Pakkeleg



torsdag den 4. april 2013

Påske recap







Vi fik nået det meste af det vi ville i påsken, og det var især afslapning og dejlige besøg der var prioriteret. Jeg fik også ryttet massivt op, og mine magasiner står nu stablet i stuen. Jeg fik luftet mine leofødder (nok mest til ære for kameraet), og en favoritskjorte fra skabet.
Jeg har også fået syet lidt, og der kommer snart lidt til salg. Der er stadig lidt tilbage efter den store oprydning her

Tusind tak for de mange fine ord til babytæppet;-) Det er jo HELE arbejdet værd med så flotte ord jeg får med fra Jer, det gør mig glad og stolt:-)

mandag den 1. april 2013

Babytæppe





Min dejlige veninde har for nyligt fået en lille datter, en lille Lilli der er så smuk og fin!
Jeg har lavet det her tæppe til hende, det har været længe undervejs, og faktisk begyndte jeg på det da vi boede i Kbh længe inden Lilli overhovedet var tænkt på. Det blev aldrig hverken halvt eller helt færdigt, og da jeg så fik at vide, at Lilli var på vej, så kunne det ikke passe bedre end til hende!

Det er syet i hånden af store sekskantblomster, der er bomuld i mellem lagene, og bagsiden er sort.