søndag den 2. februar 2014

Rejsen til sundhed...






I går var jeg til et foredrag/kursus med to vanvittigt kloge og inspirerende kvinder. Jeg blev inviteret af Ann-Christine, og sagde ja uden at undersøge særlig meget om hvad kurset egentlig gik ud på. Min intuition sagde mig, at det her skulle jeg med til. Jeg har ikke gjort noget for MIG i rigtig lang tid. Jeg har brugt al min energi på at prioritere min familie de sidste mange måneder, så denne her dag var tiltrængt.
Jeg var inspireret og og imponeret fra første minut, og følte mig både hjemme og velkommen.

Jeg har længe haft lyst til at "gøre op" med mange dårlige vaner og tankemønstre, men hverdagen er ligesom bare kørt afsted i fuld fart. Her fik jeg lige DET jeg har ledt efter. Inspiration til en måde at leve resten af mit liv på. Ikke bare en kur, eller meget streng kostomlægning. Det her går meget dybere, både krop og sind er i lige stort fokus. Den holistiske tankegang, og de ærlige beretninger var simpelthen så inspirerende, og med fare for at lyde helt "omvendt", så kan jeg virkelig anbefale at tage et nærmere kig på Zenia og Anjas bog og hjemmeside.

Omdrejningspunktet for kurset var deres sundhedsudfordring på 8 uger, som jeg straks er gået i gang med. Den kan downloades gratis på deres hjemmeside. Den er også at finde i deres bog, som jeg købte med hjem.
Man skal have et klart mål inden man går i gang. Der skal bruges tid og energi på at reflektere over det, således at man nemmere kan holde fast i det under forløbet. Hver uge skal man koncentrere sig om et nyt tema, der til sammen hjælper dig til et sundere og mere balanceret liv, i både krop og sind.

Mit mål, ja det tog mig ikke mange sekunder at finde. Jeg skal spise ting uden sukker!!
Jeg er både sukkerafhængig og sukkerfølsom (har jeg læst mig til i bogen - skræmmende, men sandt)
De sidste 2 måneder har jeg spist sukker HVER dag. Jeg ved ikke engang hvorfor, for flere gange har jeg haft decideret kvalme efter en (stor) omgang bland-selv-slik. Jeg har bare kørt ind, uden at overveje at lade være. Jeg kan mærke det på mit humør, se det på min krop og min hud.

Jeg har faktisk rigtig meget lyst til at følge op på projektet her på bloggen, hvis I altså har lyst til at læse med? Sundhed er jo ikke det der plejer at fylde på min blog. Men allerede inden i går, der bestemte jeg mig for at i 2014, der skal jeg blive sundere i både krop og sind.

Ville I kunne finde et mål for en sundhedsudfordring??

Jeg har også (som så mange andre) investeret i Janes nyeste kogebog. Jeg er ikke blevet LCHF (eller noget andet for den sags skyld), jeg synes bare hun viser SÅ mange lækre opskrifter frem, som passer rigtig godt ind i en sund livsstil.
I forvejen spiser vi egentlig sundt, varieret og økologisk, men ikke helt sådan som jeg drømmer om vi kunne gøre. Og man kan jo altid blive bedre ikk?


14 kommentarer:

  1. Godt gået..hold fast. Nødvendigt at gøre noget godt for sig selv, hvis man vil være noget for andre:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er SÅ rigtigt sagt! vigtigt at huske på, tak for påmindelsen:-)

      Slet
  2. Det lyder rigtig spændende -glæder mig til at følge med i dit forløb. For præcist et år siden gik jeg over på LCHF og tabte mig 6 kg ret hurtigt - og havde det faktisk meget bedre! Men så gik der sommer, is og kulhydrater i den, og tja nu er jeg tilbage ved status quo. Så måske jeg bare skulle hoppe med på vognen igen! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lærte (også) af de kloge damer, at har man først fået en god vane, så er den nem at vende tilbage igen;-)

      Slet
  3. "Rejsen til sundhed" er meget inspirerede, jeg vil meget gerne læse om sundhedsudfrodringen. Tænker også på at tage de otte uger med fokus på en sundere livsstil, må vist sparke mig selv bag i!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kræver lige et ekstra spark bagi, og det fik jeg altså i lørdags:-) Jeg hepper på dig Gitte!!

      Slet
  4. Det er fantastisk at komme hjem med så meget inspiration! Jeg synes det lyder rigtig interessant med en holistisk tilgang til sundhed, og bliver helt nysgerrig omkring bogen. Og hvor er det godt, at du vælger at sætte fokus på dit eget velbefindende. :) Tidligere på ugen købte jeg Janes LCHF bog (den første) for at få mere sund og grøn inspiration. Både for at få et sundt indspark, men også fordi det kulinarisk bare går i ring midt i hverdagen.

    Men lige nu sidder jeg også med en dårlig samvittighed over den kanelsnegl jeg lige har spist. Pokkers. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tænker også det kunne være noget for dig Maiken:-) Og netop fordi det er hele mennesket der er i fokus, og ikke kun om man kan kværne et halvt kilo broccoli om dagen og tage i fitness 4 gange om ugen!!

      Slet
  5. det lyder meget spændende. Jeg har haft det præcist som dig - nærmest kvalme af for meget slik, så i juledagene steg jeg af slikvognen (og dermed også andre kulhydrater). Og min krop har det bare så meget bedre - jeg er mere frisk, ikke så oppustet osv. For mig har det været lidt svært at undvære "lidt godt til kaffen", men så har jeg lavet hjemmelavet bounty, spist nelliedellies, lavet dadelkugler, revet et æble m. lakridspulver og en klat flødeskum/skyr, pannacotta uden sukker osv.. Men jeg vil heller ikke være fanatisk. Jeg kan anbefale michelle kristensens bøger - bl.a. om at spise efter sin kropsform. Held og lykke med projektet..

    SvarSlet
    Svar
    1. Gode tips til "søde sager" til kaffen, for det er jo tit der man går amok i slikskålen… Jeg vil også spise en god kage engang i mellem, jeg var bare nået til et punkt, hvor jeg slet ikke overvejede om jeg havde lyst til de søde sager der nu engang stod foran mig. Jeg spiste af dem helt ukritisk… Også småkager og wienerbrød som jeg ellers ikke synes er spændende eller smager særlig godt!!
      Og tak for tip med kogebøger:-)
      Kh

      Slet
  6. Jeg har spist efter LCHF-principperne i et lille halvt års tid og det fungerer rigtig godt. Der er ro i maven, mæthed, energi, god nattesøvn og ingen menstruationssmerter hvilket ellers har været et problem for mig tidligere.
    Det sværeste er faktisk at skippe sukkeret. Jeg er lige nu inde i en periode hvor der ryger alt for meget slik indenbords. Det er godt nok træls men der er jo kun én ting at gøre og det er at hive sig selv (hårdt) op i nakkehårene og så komme videre med den gode rutine igen :-)
    Jeg håber, at du finder DIN vej og den gode livsstil for dig selv :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej det lyder jo fantastisk Merete, det må være en skøn følelse at have i kroppen:-) Og ja, det gælder nemlig om at finde lige præcis DEN vej der føles rigtig og giver mest mening for een selv:-)

      Slet
  7. Sejt, Ninna. Selvom vi jo generelt har nok at se til; job, unger, fritid, så er det forfriskende at udfordre sig selv engang imellem. Det giver et ekstra lille kick i en hverdag, der er præget af rutiner etc. Jeg har gjort det samme her i januar. Skippet sukker og hold kulhydrater på et minimum. Jeg har generelt fulgt lchf hvilket har fungeret godt for mig. Dog tror jeg ikke jeg forsætter helt samme linje, men forhåbentlig har udfordringen lært mig at finde en gylden middelvej for jeg var ude på et sidespor med Twix på vej hjem i bilen (Man craver virkelig, hvis man holder ind på en tank ;)). Efter 1 måneds sukkerdetox prøver jeg at nyde lidt men godt, da jeg helst ikke vil undvære helt. Glæder mig til at følge dig. Kram Nina

    SvarSlet
  8. Ja, pyha, og jeg har endda "kun" 1 barn… Der er dælme nok at se til. Men som Vibstrik skrev i den første kommentar, så er det altså svært at være noget for andre, hvis man ikke er noget for sig selv! Og jeg trænger til at gøre noget for mig selv nu kan jeg mærke:-)
    Jeg er også nødt til at tage en "kold tyrker", og så efter noget tid kan jeg jo sagtens spise en lækker kage, eller chokolade engang i mellem, ellers giver det ikke mening for mig;-)
    Tak fordi du gider læse med om det:-)
    Kh

    SvarSlet