lørdag den 11. oktober 2014

Hverdagsliv

Billedet tog Kim i sidste weekend, da vi havde den sidste date inden vi bliver forældre igen, og alt bliver forandret!

Jeg har været hjemme på barsel/sygemeldt i 1 1/2 måned nu, og har haft temmelig meget tid, tid til at slappe af, passe på min tykke krop og ikke mindst til at tænke. Jeg har naturligt nok tænkt en del over vores kommende barn, og kommende flytning. Men jeg har faktisk også tænkt en del over livet med barn indtil nu. Der er så meget snak for tiden om pressede børnefamilier, for lidt tid og for meget stress. Vi er nok et godt eksempel på sådan en familie, 2 voksne med 2x fuldtids job. Vi er begge på arbejde minimum 40 timer om ugen, men heldigvis bor vi rigtig tæt på begge jobs,  Kim har et helt vildt fleksibelt job og mine forældre bor tæt på, så min far har hentet en dag hver uge, ellers havde det ikke fungeret for os. Jeg har egentlig hele tiden tænkt og følt at det sådan lige gik op hjemme hos os. Selvfølgelig er der travle morgener, og eftermiddage hvor man bare er helt færdig, og weekenderne er meget hellige og mest til familietid, men alt i alt har jeg følt at der har været nogenlunde balance. Jeg er rigtig glad for mit arbejde, og jeg VIL have begge dele, altså en familie OG et spændende job. Til tider må jeg indrømme at jeg har drømt om flere timer til familie og lidt færre til arbejde. Sylvester har altid sovet meget, og kommer ret tidligt i seng, sådan 18.30-19 både hverdag og weekend, så det er jo ikke mange timer man har til at være sammen.
Nu hvor jeg har været hjemme noget tid, har jeg hentet Sylvester tidligere hver dag, haft rolige morgener, og enkelte helt fridage med ham. Og det har ramt mig helt vildt, hvor stor en effekt det har haft på ham og vores tid sammen. Ja, jeg er faktisk lidt chokeret hvor stor forskel der er. Han har virkelig forandret sig, han er mere glad, har mere overskud og vi har ikke nær så mange konflikter som tidligere. Vi kan endda kede os sammen, rigtig meget endda! Jeg nyder virkelig hans selskab, og med den ekstra tid opstår altså også mange flere snakke om stort og småt, og små betroelser og betragtninger, som jeg ikke helt på samme måde har oplevet tidligere.
Vi har sådan en følelse af "stilhed før stormen" herhjemme i de her dage, for lige om lidt får vi en lille baby, og vi skal flytte til et nyt sted, i et nyt hus, og Sylvester skal begynde i en ny børnehave - alt sammen inden for den samme måned. Jeg tænker faktisk ikke så meget over hvordan vores liv skal hænge sammen når min barsel engang er slut, til det har jeg alligvel RIGELIGT at spekulere over nu;-) Men det kunne være interessant at høre hvordan I andre får det til at hænge sammen derude?

9 kommentarer:

  1. Hej Ninna. Det sjovt (dejligt) at læse dit indlæg som på mange måder minder om dem jeg har skrevet det seneste halve år. Du har helt samme oplevelser kan jeg høre og det er på en eller anden måde grimt, gemt i godt, at erfare at det man ellers troede var fint viser sig at se anderledes ud for ens børn når de pludselig får mulighed for at give udtryk for det. Herhjemme har det været en kæmpe lettelse at jeg er gået ned i tid men det kan jeg også "kun" leve med fordi jeg til lægger mine ambitioner i noget andet end job, f.eks. At udvikle kompetencer via bloggen. I sidste ende hober jeg at jeg om nogle pr igen er klar til fuldtidsjob og at jeg har tilegnet mig erfaring og kompetencer som kan skaffe mig det job jeg i virkeligheden har gået og drømt om længe. Sagt på en anden måde: på papiret ligner det at jeg er gået på kompromis mens jeg selv føler at jeg får familielivet til at harmonere mens jeg sår nye frø.

    Kan godt forstå alle tankerne, det er også mange store ting at rumme på en gang men heldigvis ser du oisse lækker ud og når I får sat fluebene et efter et så bliver godt det hele 😄 rigtig pøj pøj med fødsel og alt det andet kære, kærligst Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dit indput Dorte. Jeg synes faktisk slet ikke det virker som om du er gået på kompromis, det virker som om du faktisk lever det liv du drømmer om:-) I min branche er det desværre ret svært at gå ned i tid, så enten skal jeg være heldig og kunne forhandle mig til det, eller finde et andet slags job i nogle år. Jeg er ihvertfald åben for alle muligheder sådan at vores familie kan fungere, det er trods alt det vigtigste.
      Tusind tak for de søde ord og tanker:-)
      Kh

      Slet
  2. Jeg tænker faktisk at det er rigtig godt at du har barsel, nu hvor Sylvester skal skifte børnehave. Så kan du jo vænne ham til det over en rimeligt lang periode ; ) Da vores to drenge var små var jeg så længe om at aflevere og hente dem, at der var en som troede at jeg var ansat i børnehaven ; ) Det bliver rigtig godt tror jeg : )) Til gengæld tudede jeg den dag jeg skulle aflevere tre børn, 3 forskellige steder inden kl 8 om morgenen første gang! Det var ikke så sjovt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tror jeg også du har ret i, ihvertfald så er det sådan det er:-.) Det er også kun fordi det hele lige sker inden for 3 uger cirka, men det skal nok gå;-)
      Pyha, 3 forskellige steder, av det har ikke været sjovt at skulle nå det hver morgen:-( Men hvor kan man seriøst klare meget når man SKAL!!
      God weekend:-)

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  3. Jeg forstår til fulde dine tanker og har selv været der mange gange.

    For os hænger det sammen ved at jeg er gået ned i tid. Vi har desværre begge langt på arbejde, men når jeg er gået ned i tid, er jeg fri for, at mine børn bliver hentet som de sidste i institutionerne. Men når det nu er sagt, så har jeg det også hjulpet mig at erkende, at mine børn ikke lider overlast ved at de er i institutionerne længere tid end 9-15. De har det sjovt hvor de er, og så møder de en mindre stresset mor, når de bliver hentet.

    Jeg gad også godt, det var muligt med noget mere tid sammen med børnene, men sådan hænger vores verden ikke sammen, når der også skal være økonomi til hus, 2 biler osv. Så må vi rykke mere af familietiden til weekenderne.

    Held lykke med alle de spændende forestående begivenheder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor dejligt at du har mulighed for at arbejde lidt mindre, men det er næsten også nødvendigt når man har langt til arbejde. Det kommer vi nemlig også begge til at have når vi flytter. Og ja, den dårlige samvittighed kan man ligeså godt pakke væk, det prøver jeg ihvertfald på. Jeg ved at min familie har første prioritet, og det har også betydet at jeg sjældent laver aftaler i weekenderne, og hverdagsaftner er der kun aftaler efter puttetid. Man er nødt til at mærke efter i maven hvordan kabalen bedst går op med de forudsætninger der er:-)
      Tusind tak for dit indput og rigtig god weekend:-)

      Slet
  4. For et halvt år siden, og to uger før termin rykkede vi fra København til en lille by i Østjylland. På to uger skulle min store datter på 7 flytte, skifte skole og blive storesøster. Det var hårdt. For os alle sammen. Det er først nu jeg føler jeg er landet. Ihvertfald noget af tiden...
    Det var et valg vi tog af mange grunde, blandt andet fordi vi pga. huspriserne i hovedstadsområdet kunne se frem til at skulle arbejde RIGTIG meget. Vi har prioriteret at sætte os økonomisk så der er plads til at gå på nedsat tid. For os begge hvis det skulle blive et ønske. Planen var at jeg skulle begynde at læse efter endt barsel, men jeg er faktisk blevet tilbudt at arbejde hjemmefra for min gamle arbejdsplads. Det har jeg gjort mig mange tanker omkring, jeg er nemlig glad for den daglige kontakt med kolleger og noget spændt på om jeg kan blive udfordret nok i mit eget selvskab. Der er selvfølgelig utallige fordele ved fleksibiliteten i at arbejde hjemmefra, og indtil videre er det dét der er planen.
    Som du skriver er det vigtigt at mærke efter hvad der føles rigtigt for ens egen lille familie, og også have modet til at ændre på tingene hvis det er nødvendigt. Jeg er sikker på I nok skal finde ud af det :) Held og lykke med alt det nye og jeg glæder mig til at se mere til det hele.
    Vh Grete

    SvarSlet
  5. Hov, jeg hedder altså ikke Mikkel, er bare logget ind som min mand... ;)

    SvarSlet