tirsdag den 30. december 2014

Det Jul, Det cool






Så forsvandt december måned for næsen af os, og jeg må være ærlig og sige at jeg er lidt lettet! Selvom arrangementer osv er blevet holdt på et absolut minimum, så har det altså bare været en lidt stressende tid når man har en lille ny baby man skal lære at kende. Jeg synes det har været en kæmpe omvæltning at gå fra 3 til 4, og samtidig flytte til en anden by, og indtil vi stod midt i det, havde jeg kun tænkt på hvordan det ville påvirke Sylvester, jeg havde helt overset at det ville påvirke os alle sammen, og ikke mindst mig selv. Men det må jeg hellere bruge et helt andet indlæg til at uddybe.
Vi havde en dejlig juleaften derhjemme med min familie, og vores lille julebaby er så sød og nem.
Jeg håber I allesammen havde en dejlig aften og nogle dejlige juledage med dem I holder af.

Nu glæder jeg mig egentlig bare til at vi skriver 2015 og det bliver hverdag igen, uden gaveræs, småkagebagning, juleklip og en hel masse forventninger til mig selv om hvad vi skulle nå inden det blev juleaften.

Et stort forsinket glædelig jul til alle:-)

søndag den 14. december 2014

All I want...

Ur fra BOSS, hue fra BOSS BLACK, Bog af Robin Skjoldborg, løbevanter fra Falke, støvler fra Wolverine

Jeg har lavet et juleønske indlæg i samarbejde med Stylepit, jeg har lavet en collage med ønsker til mig selv, og så med én til de dejlige mænd i vores liv. Det er så tit vi har fokus på børnene, men helt ærligt, nogen gange er der også andre der fortjener lækre sager. Jeg ved i hvert fald at min mand gør, han er den bedste at være gift med. Vi har haft rigeligt at se til den sidste tid, og jeg har tilmed været mega syg i mange dage, så han har ligget vandret de sidste mange uger, for at sørge for vores lille familie.
Min mand har en meget klassisk smag, og jeg ved han vil kunne lide ovenstående ting. Fotobogen er nok mest mig der synes er ret så fantastisk.
Æggebægre fra Royal Copenhagen, sports BH fra Nike, støvler fra UGG, Body fra Selected, armbånd fra AnniLu, øjenskygge fra Youngblood


Jeg synes nu heller ikke at jeg skal snydes for noget lækkert, nu hvor jeg næsten lige har født og alt muligt, så jeg ville da blive ret glad hvis der lå nogle af de fine ting under træet. Jeg gad især godt have et par grå UGG støvler til de mange ture med barnevognen, en ny sports BH til når min krop er klar til løbeture igen, og den fine bodystocking til at have under en skjorte.

Hvad ønsker du dig allermest?

lørdag den 6. december 2014

Mi Casa







Stolen mangler nye hynder, men jeg er SÅ glad for den, den er et arvestykke fra min morfar.




Træ æsken med initialer har jeg arvet fra min morfar. Den har været brugt til tobak i sin tid.




Jeg synes det er på tide at I bliver inviteret med lidt indenfor hjemme i vores nye hus. Siden vi flyttede for lidt over en måned siden, synes jeg vi har nået RIGTIG meget, og alligevel så mangler der en hel masse. Især synes jeg der mangler sådan lidt fin pudsning, som jeg ikke synes man kan få ordnet sådan med det samme. Det kommer med årene, og måske ændringer opstår i takt med at man lever i huset. VI mangler især en masse på væggene (og også at få dem malet), men det tager også tid,  man skal lige mærke efter hvor billederne hænger helt rigtigt.
Det er et ret nyt hus vi har købt, kun 5 år gammelt, og det er vist det man kan kalde for et type hus. Det er super godt indrettet, og med masser af plads. Der er enkelte ting jeg ville have valgt anderledes hvis vi selv skulle bygge, men sådan er det vist uanset hvad man finder, med mindre altså, at man bygger selv. Jeg gad for eksempel godt have nye låger i køkkenet, og gips i lofterne, og med tiden måske endda nogle andre gulve, men i det store hele, så er vi vældig tilfredse, og der er en god sjæli  huset.
Husets største attraktion må uden tvivl være udsigten, den faldt vi for med det samme, da vi så huset første gang. Og på sådan en dag som i dag med masser af solskin, så får man ro helt ind i sjælen af at kigge ud mod naturen.

Jeg håber I får en fantastisk weekend derude:-) Og i øvrigt, tak for de mange søde hilsner i forrige indlæg, han er en præmie baby ham Louis, han er tilmed begyndt at sove (bedre) om natten:-)